Vassingerød Bygade, 3540 Lynge

”Efter at have stiftet bekendtskab med JUST SOLDs koncept via Facebook, var vi ikke i tvivl om, at det var det rette koncept for salget af netop vores hus, som er et stort, ældre hus med landlig beliggenhed. Vi har tidligere forsøgt at sælge med én lokal mægler på sagen, ligesom vi har erfaringer om langvarigt salg af naboers huse.

Vi var derfor ikke i tvivl om, at netop JUST SOLD skulle kontaktes, da vi i foråret besluttede os for at sælge. Kontakten til Just Sold var fra første opringning venlig, hurtig og yderst proffessionel. Hurtigt og effektivt fik vi ordnet alt det praktiske med vurdering, opstilling, billeder og beskrivelse. Også indhentning af attester m.v blev klaret med stor kyndighed og en god kontakt hele vejen igennem.

Vi havde et rigtig fint samarbejde med medarbejderne hos JUST SOLD hele vejen igennem. Vi fik tildelt 3 mæglere, som alle hurtigt kom på fremvisningsbesøg, som vi selv forestod. Vi havde fra start en rigtig god kontakt til mæglerne og var helt trygge i salget af vores hus. Vores hus blev sat til salg d.1.7 og d.12.7 havde vi en betinget købsaftale. Det overgik klart vores bedste forventning til salget. Da aftalen var betinget, var huset principielt stadig til salg, og mæglerne arbejdede ihærdigt på sagen og havde rigtig mange fremvisninger og også godt besøgte ”Åbne huse” i den periode på godt 2 måneder, inden købet blev endeligt.

Vi havde ikke forestillet os så meget interessse om vores hus. Som sælger bliver man involveret i mæglernes arbejde, idet vi selv stod for at lave aftaler med de forskellige mæglere, hvilket for vores vedkommede gjorde, at vi altid vidste, hvad der var i gang. Vi følte os helt sikre på, at det ville ende med et salg. Vi kan varmt anbefale JUST SOLD. De har fra første færd lyttet, forstået og handlet i fuld overensstemmelse med vores ønsker. Et bedre salg kunne vi ikke ønske os.”

Knud & Susanne Nielsen, Vassingerød Bygade 20, 3540 Lynge

-->