PM: Nyt mæglerkoncept indtager Viborg

PM: Nyt mæglerkoncept indtager Viborg
16. maj 2017 Camilla West

PM:
Nyt mæglerkoncept indtager Viborg

I Viborg kommune er den gennemsnitlige salgstid på villaer og rækkehuse 201 dage.* Det er ejendomsmæglervirksomheden JUST-SOLD ved at ændre på med deres nytænkende koncept, hvor flere lokale ejendomsmæglere tilknyttes og konkurrerer om boligsalget, så boligen bliver eksponeret for så mange potentielle købere som muligt.

Gennem det sidste halvandet år har JUST-SOLD solgt 5 boliger i Viborg kommune med en gennemsnitlig salgstid på bare 156 dage på villaer og rækkehuse. Tilfredsheden er også til at spore hos Dennis Vester fra Viborg, som benyttede JUST-SOLDs nye koncept i forbindelse med salget af sit hus:

Det er et super fedt koncept, det med, at der er flere mæglere, der byder ind på salget. Det er samtidig virkelig let og overskueligt i forhold til prisen på salæret, ingen skjulte gebyrer eller overraskelser! Min største ros skal gå til JUST-SOLDs sagskoordinatorer, der har gjort et kæmpe arbejde og været kanon gode til at følge op og holde os informeret – bare pga. dem, vil jeg helt klart anbefale JUST-SOLD!”.

Opgør med den traditionelle ejendomsmæglerbranche
Med inspiration fra den amerikanske ejendomsmæglermodel, udfordrer JUST-SOLD den traditionelle ejendomsmæglerbranche i Danmark, som i mange år har arbejdet efter den samme model, hvor der kun tilbydes én mægler på boligsalget:

”Branchen har i mange år værnet om den traditionelle model, og der har ikke været fokus på at skabe bedre vilkår i markedet for boligsælgerne. Gennem de seneste år har vi skabt et fundament med stærke resultater, hvor både boligsælgere og vores samarbejdspartnere har vist stor interesse for og tillid til vores produkt.”, fortæller Sebastian Lyng Kirchhoff, der er stifter og partner hos JUST-SOLD.

Konceptet har i øvrigt været så succesfuldt, at JUST-SOLD er vokset fra 2 til 14 medarbejdere på 3 år og fået tilknyttet mere end 140 lokale ejendomsmæglerforretninger som samarbejdspartnere på landsplan.