Til ejendomsmægler

Bliv en del af et landsdækkende mæglersamarbejde

Just-Sold samarbejder med over140 ejendomsmæglerforretninger i hele landet. Ønsker I at være en del af det samarbejde?

Samarbejdet fungerer ved, at Just-Sold leverer salgsklare boliger til jeres forretning – helt gratis. Vi foretager salgsvurderingen af ejendommen, indgår formidlingsaftalen med sælger, varetager hele førsagsbehandlingen, og leverer derefter boligen til jer og vores andre samarbejdspartnere fra lokalområdet. Just-Sold sælger ikke ejendommen, men giver alt trafik fra nettet til vores samarbejdspartnere. Herfra tager I over og finder en køber til boligen. I besigtiger boligen, leder efter emner i jeres køberkartotek, markedsfører boligen på jeres salgskanaler, står for fremvisninger af boligen og til sidst udfærdiger købsaftalen, når køberen er fundet. Når boligen bliver solgt, honoreres I naturligvis med et på forhånd aftalt salær for jeres del af arbejdet.

Dette kan være et relevant samarbejde for jer, hvis I ønsker at øge jeres indtjening, styrke jeres varelager, øge volumen på jeres hjemmeside, få adgang til flere købere – alt sammen for en mindre arbejdsindsats.

Der er ingen månedlige gebyrer, opkrævninger eller økonomi mellem os. Det værste der kan ske er, at I sælger ejendommen og modtager salæret.

Hvis det lyder interessant, er I velkomne til at kontakte os og høre mere om mulighederne for et samarbejde.